HANDELSEBETINGELSER

Alle henvendelser bliver besvaret med henblik på et uforpligtende møde, enten telefonisk eller over en kop kaffe, hvor vi sammen finder ud af hvordan behovet for din markedsføring løses bedst.

KLIPPEKORT

Mine klippekort er forudbetalt, og skal være betalt inden jeg starter på opgaven.

De har ingen udløbsdato, og jeg noterer dit forbrug pr. påbegyndt kvarter.

Ubrugte klip refunderes ikke og klippekort kan ikke videregives eller sælges til andre.

Klippekort bruges primært af kunder, der har mange små opgaver løbende, som kan løses på få timer. Klippekortet kan bruges til opgaver på sociale medier, nyhedsbreve eller mindre forbedringer der skal laves på din hjemmeside.

Hvis en opgave kræver yderligere research, vil du få et anslag på hvor meget tid opgaven vil tage at løse. Tager opgaven længere tid end du har tilbage på klippekortet, faktureres der efterfølgende. Du er også velkommen til at købe et nyt klippekort.

TIMEPRIS

Min timepris er 650 kr. ekskl. moms.

KØRSEL TIL MØDER

Der beregnes ikke transport for vores første, uforpligtende møde.

Prisen for en hjemmeside dækker transporten op til 3 fysiske møder. Hvis der er behov for at vi mødes flere gange, tillægges der et transportgebyr, medmindre andet er aftalt.

AFLYSNING AF MØDE

Du har mulighed for at ændre eller aflyse vores aftalte møde frem til 2 timer før det skal finde sted. Hvis du aflyser senere end med 2 timers varsel, faktureres du 250 kr. ekskl. moms.

ANSVAR

Jeg kan ikke drages til ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af min rådgivning og arbejde.

Jeg udfører mine opgaver professionelt og omhyggeligt, men kan ikke stilles til ansvar, hvis der opstår fejl. Hvis du opdager en fejl, der er opstået under mit arbejde, er du velkommen til at kontakte mig, og vi finder en løsning.

OPSIGELSE AF SAMARBEJDE

Hvis samarbejdet bliver besværliggjort eller umuliggjort af dig, som kunde, forbeholder jeg mig retten til at afbryde samarbejdet pr. dags dato. Du vil i det tilfælde, modtage det allerede udførte arbejde på en mail, svarende til aconto beløbet.

MARKEDSFØRING

Jeg forbeholder mig retten til at bruge løste opgaver som en del af min markedsføring, medmindre andet er aftalt.

Jeg forbeholder mig retten til at bruge dine udtalelser, mundtligt som skriftligt, i min markedsføring, med mindre andet er aftalt.

ÆNDRINGER

Jeg forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelserne uden yderligere varsel.

 

Opdateret 1. oktober 2019

KONTAKT MIG

Uanset om du er nystartet og ikke lige ved hvordan man griber alt det med markedsføringen an, eller om du har været i gang længe og ønsker et nyt syn på- og ideer til hvordan du kan forny dig, er du altid velkommen til en uforpligtende samtale. Jeg kommer gerne til et uforpligtende kaffemøde hvor vi kan se på hvordan jeg kan hjælpe dig.

 

 

ÅBNINGSTIDER

Mandag:  08.00 – 15.00
Tirsdag:  08.00 – 15.00
Onsdag:  08.00 – 15.00
Torsdag: 08.00 – 15.00
Fredag:   08.00 – 13.00